2010
05.20

Mange opfatter et IP-kamera som noget, der skal optage indbrudstyven på fersk gerning. Et ganske almindelig IP-kamera kan dog sagtens bruges til andre formål også – herunder som en babyalarm. Ved at vælge et IP-kamera som babyalarm, får du mulighed for både at se og høre dit barn, mens det fx sover til middag i haven. Du får altså en babyalarm med billeder i høj opløsning og lyd.

Du kan følge dit barn direkte fra en pc, som er tilsluttet netværket. Derudover kan du følge med på din Iphone eller Android-telefon. Vælger du et trådløst IP kamera, kan du desuden flytte kameraet efter ønske, og blot sætte det i stikkontakten. Herefter kan du via din pc se billeder og lyd direkte.

Bedre rækkevidde end traditionelle babyalarmer

Et problem med traditionelle babyalarmer er den begrænsede rækkevidde, som ofte resulterer i støj eller mistet signal. Det undgår du med et IP-kamera. Løsninger kræver blot, at du i forvejen har installeret et hjemmenetværk i husstanden. En anden fordel er, at IP-kameraer med indbygget nattesyn, som navnet antyder, kan se i mørke. Det er på den måde muligt at få skarpe billeder af dit barn om natten også.

Følg med på Iphone

Vælger du at bruge et IP-kamera som et en babyalarm, kan du også følge med på sin Iphone eller Android. Det betyder, at du ikke er begrænset af rækkevidde, da billedet sendes over internettet fra kameraet. I teorien betyder det, at man kan være på den anden side af jorden og stadig følge med, selvom det nok er de færreste, der vil gøre brug af denne mulighed i forbindelse med en babyalarm.

Så er du på jagt efter en babyalarm, bør du overveje et IP-kamera.

Ingen kommentarer.

Tilføj din kommentar